Den middelalderlige loggia er en af Levantos arkitektoniske skatte. Stedet blev omtalt allerede i det 13. århundrede og blev genopbygget i det 16. århundrede. Siden den 20. juli 2007 er loggiaen blevet tildelt titlen "monument, der vidner om kultur og fred" af UNESCO. Oprindeligt havde loggiaen en kommerciel funktion i forbindelse med den nærliggende middelalderlige havnekanal og blev derefter brugt som kommunalt arkiv indtil slutningen af det 18. århundrede. Loggiaen, der har udsigt over en lille plads af samme navn og er hævet ca. en meter over vejen, er en af de få senmiddelalderlige bygninger af sin art, der er bevaret i dag i Ligurien, og den er kendetegnet ved elegante buer med kapitæler i romansk stil. På hovedfacaden, der vender ud mod pladsen, hviler de fem segmentbuer, der er 17,5 meter lange og 10 meter brede, på fire søjler og to søjler med kapitæler i romansk stil i slangeform. På de to sidemure, der vender ud mod Via Paraxo og salita San Giacomo, er der derimod en rundbuet åbning i mursten; den første væg har stadig tre små vinduer, den anden har et maleri med en orange roset på gul baggrund.
Ud over bevaringen af en fresko med Maria bebudelse, der er dateret til det 15. århundrede og er udført af en ukendt ligurisk- lombardisk maler, er der også fire gravsten af hvidt marmor og skifer samt fire gamle våbenskjolde fra Levanto og Genova.
