Arles er en by og kommune i det sydlige Frankrig.Byen har en lang historie og var af stor betydning i den romerske provins Gallia Narbonensis. De romerske og romanske monumenter i Arles blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 1981. den hollandske postimpressionistiske maler Vincent van Gogh boede i Arles i 1888-1889 og lavede over 300 malerier og tegninger i løbet af sin tid i Arles.